7751
Kirstine el. mest omtalt som Kirsten Lauridsdatter var en bemærkelsesværdig kvinde. - Efter alt at dømme, var hendes bryllup med Anders Sørensen Klyne det første rådmandsbryllup, hvor festen blev holdt på rådhuset. Samtlige deres fem døtres bryllupsfest blev - familietraditionen tro - også fejret på rådhuset.
Bue Kaae skriver bl.a. om hende, at hun "rundhåndet og gavmildt af sin overflod kunne sende til sin søn Frederik Andersen Klyne, da han studerede i udlandet. Men som en rig enke rådede hun også helt for sig selv, hun havde ingen vanskelig mand at tage hensyn til." - I sin enkestand drev hun et omfattende købmandsskab. - I årene 1598-1600 eksporterede hun således 136 okser fra Ribe. I 1619 tegnede hun sig for et indskud på 100 rdl. i Ostindisk Kompagni og i 1623 for et indskud i Ribes Vin- og Saltkompagni på 50 rdl.
Kirsten Lauridsdatter blev tidligt medinddraget i sin mands omfattende forretninger. I 1588 slutter hun således på sin mands vegne forlig med en hollandsk købmand på Ribe rådhus vedrørende køb af noget vin, antagelig fordi Anders Sørensen Klyne var optaget af fiskeri fra Fanø, hvor han havde eget skib på Sønderho, dette iøvrigt i så fint selskab som med lensmanden på Riberhus og svigersønnen, biskop Hegelund.
Det var usædvanligt at lade en kvinde optræde i sådanne forretninger, men ingen var mere kvalificeret end hende. I 1596 ses hun at have været på rejse til Hamburg for at varetage sin mands forretninger. I 1588 ses hun at have været på rejse til København i anledning af en bryllupsfest. I 1591 er hun atter i København for at søge støtte hos kongen i en tvist mellem hendes mand og lensmanden på Riberhus, hvilket hun delvis opnår. I 1599 er hun igen i København for at søge foretræde for kongen i en strid om erstatning fra hendes mands drabsmand. Samme sag bringer hende igen året efter til hovedstaden for at søge kongens støtte.
De mange sorger, bekymringer og besværligheder, som hendes enkestand var så rig på, havde ikke svækket hendes sans for penge og penges værdi, tværtimod har det yderligere givet hende en vis stejlhed. - Hendes svigersøn, biskop Peder Hegelund havde akkorderet med to snedkere om at lave et trefløjet epitafium for ni daler, og ingen ringere end Ribe-maleren Laurids Andersen Riber skulle forsyne det med portrætter af Anders Sørensen Klyne og hans familie. Han synes her at have taget et initiativ uden forud at have indhentet accept fra sin svigermor. Alt tyder på, at han selv kom til at betale, og hun havde i mellemtiden travlt med sine forretninger. Således var hun igen i sommeren 1599 på forretningsrejse til Hamburg.
I alle tvistigheder møder hun personligt op på rådhus, ved landstinget i Viborg eller for majestæten i København, hvilket var et særsyn for en rådmandskvinde, da folk af stand for det meste lod sig repræsentere af deres værge eller af en fuldmægtig. - Hun kom da også i beretningerne til at stå under betegnelsen; "Kirsten Lauridsdatter Klyne, den ukuelige".





Ref.: "Slægtebog over afkommet af Christjern Nielsen, Borgmester i Varde o. 1500" af J. Vahl, side 1.
"Livet i Ribe i samtidiges optegnelser o. 1560-1700" af Ole Degn.
"Rig og Fattig i Ribe" af Ole Degn, 2´del, side 75, 119, 186 og 188.
"Kvindekår og kvindeskæbner i reformationsårhundredet belyst ved eksempler fra Ribe", 1981 af Bue Kaae, side 53, 82, 108, 109 og 144-157.
"Samlinger til Jydsk Historie og Tpografi", udgivet af "Det Jydske Historisk-Topografisk